Et besøg værd:

Malergården i Plejerup

hvor familien Swane boede

Min 'yndling' er

Henrik Swane

Han var familiens sorte får

og som sådan  et spændende bekendstskab.

Han færdedes i Holbæk

med kameraet 

som var hans pensel.

Malergården prydes af flere af hans

fotografier

UDEN angivelse af navn,

besynderligt!

Er man  ikke til kunst

er haven et besøg værd i sig selv.

Endnu en grænsepost .....

Idag et skridt videre....

*Min* Kontaktperson kom forbi.

Rart.

Efter nødtvungent at måtte indse behovet for hjælp

er det næsten en befrielse

at det nu er en realitet.

Det er en HAM

OK

Alder som min ældste søn.

OK

Tænker: Hold da op - er jeg så gammel?

Pluslig.

Ventet en jævnaldrene kvinde 

Jeg ved egentlig ikke hvorfor det var min forventning?

Det er dejligt når livet udfordrer mine 'fordomme'.

Det blir  et dejligt frisk pust af ungdom, energi

og strejf af mildhed og humor.

Dagens ressourcer brugt 

og brugt godt

Hr Parkinson

Hun er ved at finde sig til rette med manden 

I gang ...... eller lidt om Accept...

..... i min meget mørke gang....

..... med meget hvid maling ....

For mig er det et stort projekt.

Og det tager den tid det tager.

Det må jeg affinde mig med.

Det er ikke færdigt så hurtigt jeg gerne ville det

igen udfordres jeg på 

HVAD JEG KUNNE

og

HVAD JEG KAN

Det svære er ikke at male gangen

det er at ACCEPTERE

tiden det tager nu

i forhold til engang

Når jeg skal acceptere

så handler det om 

TID og PAUSER

HUSKE

at holde pauser

at drikke vand

at spise

at give mig tid

Altså passe min 'struktur'-

Min Arbejdsplads

Mit Atelier - Siffes Planet

indrettes i annekset

Der er blevet malet og flyttet rundt

Egentlig ville jeg gerne ha et vindue her

indtil videre er der et spejl

Dette er udsigten

normalt uden bil

og med fjordkig 

Så er møblerne flyttet ind

og kan stadig ses....

Nu er det hele skjult 

bag pensler ting og sager

maling og lærreder

I DAG ER DET VIGGO's FØDSELSDAG

PS BEKLAGER DÅRLIGE BILLEDKVALITET OG MORGENHÅRET

TIL MIN VEN VIGGO

Til jer andre:

En Kun-Ja-fugl er en stor fugl der står ude.

Den kan kun sige Ja

Så det gælder om at spørge på den rette måde.

Især hvis man ku tænke sig en is.

Hvis den ikke kan sige JA siger den slet ikke noget.

Her ses KUN-JA hvor den boede før ;-)

Proces

Det er jo hvad livet er --- i så fald nogen har glemt det ?

Jeg lever jo ikke for at komme først til målet vel?¨


Derfor må jeg vælge hvad jeg putter i min dag. Og ikke glemme at livet er det der sker mens vi har travlt med alt muligt andet. Stjålet citat fra jeg kan ikke huske hvem.


Min verden her på Planeten er uden Nyhedskanaler ... altså dem der rapporterer om død, ulykker i en verden jeg ikke er i nærheden af.


Er det vigtigt jeg ved at en bus i London er forulykket og 30 er omkommet? Eller 75 indere er druknet ? Krig der er rundt omkring.
Hver dag oplyses jeg om dødens nærvær. Den der skyldes dramatiske hændelser skabt af natur eller mennesker. Den langsomme død - som sult - fylder ikke meget.
Det er ikke døden jeg vil undgå. Det er den negative dramatiske fortolkning der får lov at fylde.
TV programmet om Hospice var fantastisk. At vide der er krig i Afghanistan, at Syrien er i oprør, er Ok. Det er vel nødvendigt.




Det gør noget ved mig når min hjerne fyldes med disse negative oplevelser. Jeg får følelsen af utilstrækkelighed, uro for mine nære, af at livet ikke består af andet.


Men livet er Kærlighed, Omsorg, Glæde ....

Jeg ville ønske at hændelser fyldt af dette fyldte lige så meget i nyhedsstrømmen.
Historien om dette er ugebladsfortællinger og betragtes sjældent som værdigt nyhedsstof.  

PUW

Lørdag var PUW-dag.

Parkinson Unity Walk - vist første gang i DK - i København. Jeg havde allieret mig med en STOR ven ... høj og solid. Efter en uge uge fuld af uro angst og overspring kom jeg afsted til udfordring af mine grænser. 

FØR er forfærdeligt!

EFTER er eminent!

Der var mødt mange op på Rådhuspladsen. velkomst ved protektor Grevinde Alexandra, opvarmning ved Vildmeddans AnneMette Fogh ... ingen kommentarer ....

Derefter gik det i fællestrav til Fælledparken ca 4km - med kørestole, stokke og en del 'støtter' i form af voksne børn ... som Vennen udtrykte det: "Alt-i-alt en 'rystende' oplevelse"

Det er rystede mig mest var nu københavnernes optræden i trafikken da de stødte på dette lange langsomme optog af kronisk syge mennesker - hvilket tydelig fremgik af t-shirts, balloner, mængden af kørestole, stokke osv samt den bus der langsomt fulgte efter og samlede os op efterhånden som vi faldt fra. Jeg gik dog hele vejen. 

Trafikanterne - både i bil og på cykel - både råbte, dyttede, og forsøgte at køre gennem optoget. Mildt sagt skræmmende, uhøfligt og stof til eftertanke om rummeligheden iblandt danskere - i København. 

Er det Velfærd? Så undværer jeg da gerne.  

Parkinson plager mig ikke meget. Han er velbehandlet og arter sig. PTSD'en gør sine knuder og forlanger næsten daglig opmærksomhed og det er her min udfordring er.

Depressionen forlangte yderligere medicin. Sådan er det bare. Om jeg vil eller ej. Jeg vælger at ville. Og håber de mange dyk udjævner sig med tiden.

Jeg er kommet langt.

Jeg har det godt.

Jeg nyder livet.

Og det må man vel gerne udtrykke selvom man er Førtidspensionist?

Tilbage

Ja altså her på bloggen.

Der er sket forandringer i blogspot og jeg har ikke kunnet logge på. Nu ser det ud til at virke.

Sidste maleri:

Who wants to kiss?

Acryl på lærred

20x30

forsøg

Ordnung muss sein!

 

Der rumsteres.

Der bankes.

Der saves.

…. og VUPTI….

ET MALERI-OPBEVARINGS-SYSTEM!

Samt et hegn i rustent net  … primært for at holde Molly på grunden, sekundært til støtte for Blåregn, KlatreHortensia og Kaprifolie.

Se det for jer … en blomstrende væg ¨

Nå vi skal nå en masse endnu …. som HAUSFRAU har man supertravlt ! <3

Så blev det atter SønneDag ;-)

 Alle tre Sønner med mine kommende dejlige Svigerdøtre .....

Der kastes håndtegn - her det specielle Hvidovretegn og seje udtryk hos Mellemste med kæresten - sjældent set mage!

 Her er Yngsten med kæreste - håndtegn slet ikke nødendige - man er sej i sig selv!

 Dette er Ældsten med kæresten - med det helt særlige dobbelte ValbyHåndtegn ---

Sådan ser det ud når modlys skal forhindres ;-)


En dejlig dag med god mad, strik, læsning, snak, grin, lang gåtur i blæsten og sjovt spil EGO.


Stort tak til sønnerne og ikke mindst mine 'svigerdøtre' for en dejlig indgang til PåskeUgen 

I did it!

Onsdag aften er jeg nået til Gudum Livsstilshøjskole. Her holdt jeg 'foredrag' fortælling med udgangspunkt i Story about BLUE BIRD. Min tegneserie  om at føle sig anderledes blandt andre, famlie, kolleger mm. Om hvordan kreativitet kan bruges helende.

Det var en god oplevelse. God feedback for brugbarheden af billederne.

Desuden fik jeg solgt billedet herover, mange postkort og kortcollager, mindre malerier. Jeg fik planlagt fremtidig samarbejde ... i det små.







Tegning

Min Veninde

For dem der har læst med herinde er det kendt at jeg tog med Veninden til Kina. Til FUDA et kræfthospital hvor vi var 1 mdr. Veninden er nu død. For 1 år og 2½ mdr siden. I dag fik jeg malet billedet af Inge. Det ligner ikke. Det er ikke forsøgt at ligne på det ydre. Mere et billede af det menneske der trådte stærkt og stolt frem efterhånden som sygdommen skred frem. Beholdt sin tro, var afklaret i forhold til døden, skrøbelig og stærk på samme tid. Et menneske der beholdt livsglæden og livsappetitten frem til  den dag hvor hun valgt selv at stoppe kampen med en uovervindelig krigsherre.
Jeg nåede at komme hjem og sige farvel til hende. 
RIP.


Der er så mange måder at møde døden - og livet - på. 
Denne måde ville jeg gerne, ikke med kræft men med stolthed og oprejst pande.
Jeg er Inge taknemmelig, hendes behov for mig fik mig ud af depressionernes efterdønninger . Fik mig til at værdsætte livet - det er næsten ikke muligt at gøre andet når jeg'får lov' til at leve.
Hendes måde at takle sin sygdom har med tiden fået mig til at mærke GLÆDEN endnu mere de dage jeg er glad, samt acceptere de dage hvor glæden er væk, som bare værende en nødvendig kontrast til glæde
Ingen nat uden en dag
Ingen skygge uden lys.

ZombieStyle...

I går stod *besøg hos lægen* på listen over dagens gøremål. Der stod faktisk ikke andet ...

Netop som jeg kommer ind i lægehuset begynder et af de anfald jeg får. Efter lidt ventetid bliver jeg kaldt ind og min læge oplever mig under et sådant. Det var rart. Jeg kan ikke forklare så godt hvad der sker, nu kunne hun så se det. Det er som der slukkes for mig. Tale, bevægelse, opmærksomhed, ved at falde i søvn - alt kører i slow motion. Ordet 'zombie' er ikke misvisende. Indefra er det smadderubehageligt - udefra ---- tja det ved jeg ikke. Det aftager langsomt.

Min egen Læge kaldte det for et Parkinson-attack. Underligt nok er det rart endelig at få talt om det. *Neurologerne* er så vant til Parkinson at de nok ikke forstår mit behov for at tale om netop MINE symptomer. 

SIFFE-SERVICE........ Igenigen

Så er der endnu  engang

KRIMI-LYDØGER GRATIS DOWNLOAD 16.3.-30.3.  

på dr.dk.

Som medlem af Krimikluben får du nyhedsbrev når dette ske.

Dejligt.


Husk osse


KRIMIMESSEN I HORSENS NÆSTE WEEKEND

KONTRASTBALANCE

Skud

De TAVSE stemmer:

På min morgentur ved fjorden

hører jeg tavse stemmer

 fra dette StenKor

nu har jeg bragt dem hjem

 giver dem en platform

for at lytte

så de høres

Lyt til dit 

StenKor's Tavse Stemmer

Bunker,,,

Viden om at der på et tidspunkt dukker en støttekontaktperson op, at der allerede kommer hjemmesygeplejerske hveranden uge og doserer medicin til de næste 2 uger, giver ro.

Det er da vildt grænseoverskridende at lukke dem ind, at være afhængig - det har dog frigivet megen energi i hverdagen.

Her er det bunker af papir . Nu er de sorteret.

Uden at være læst. Eller betalt.

Det er næste skridt ;-)

ARTJUNK:

Små collager - med et budskab.


Materialet er postkort, '3 ord'-udklip og sat sammen, samt billeder, acryl, sort gesso. Til sidst lakeret for holdbarhed og blank overflade. Velegnet til indramning.


Kan købes:
se her 

Kontakt: siffes@hotmail.com